AI til kognitiv stilladsering:
Kan GenAI støtte det selvstændige studiearbejde?

Udgivet: 17. februar 2026

Debatten om generativ AI (GenAI) i uddannelsessystemet har i vidt omfang handlet om, at AI kan benyttes til snyd og at det tage en vigtig del af læringen væk fra de studerende. I mit arbejde som fagstøttelærer på IT Universitetet i København ser jeg dog et andet perspektiv, der ikke har haft lige så meget fokus - at GenAI har et potentiale som hjælp til kognitiv stilladsering for neurodivergente studerende under det selvstændige studiearbejde. Inspirationen til at arbejde med GenAI, og denne artikel, er opstået gennem dialogen med de studerende kombineret med at den generelle debat, der har fundet sted på uddannelsesinstitutioner og brugen af GenAI i til opgaveløsning og eksamenssammenhæng.

Behovet er veldokumenteret. Antallet af modtagere af specialpædagogisk støtte (SPS) er steget fra 8% i 2020 til 15% i 2024. Det dækker både over støtte til læse- og skrivevanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder ADHD"Attention Deficit Hyperactivity Disorder", på dansk en opmærksomhedsforstyrrelse med indre eller ydre tegn på hyperaktivitet. Det påvirker de eksekutive funktioner, blandt andet koncentration og impulskontrol. Personer med ADHD kan være meget initiativrige, se muligheder og sætte ting hurtigt i gang., autismeASD = Autism Spectrum Disorder, på dansk 'autismespektrumforstyrrelse'. En anderledes måde at bearbejde sanseindtryk og social information på. Det indebærer ofte en præference for struktur, dyb faglig specialisering og logisk gennemsigtighed., angst, depression o.a.

Vi taler her om studerende, der besidder faglig kompetence og viden, men som studiemæssigt er udfordret af deres eksekutive funktioner"Hjernens projektleder". Det er de processer, der gør os i stand til at planlægge, målrette og udføre handlinger. Da neurodiversitet er et spektrum, kan nogle være stærke i nogle funktioner, men kræve støtte til andre. Det er forskelligt fra person til person hvordan det kommer til udtryk. - hvilket blandt andet kommer til udtryk, når de arbejder alene og uden den støtte, et fysisk studiemiljø ellers tilbyder. Det er mit fokus her for denne artikel, og en udfordring, som jeg hører på tværs af de studerende jeg har coachet og vejledt siden 2023.

I praksis hører jeg om det, når studerende åbent, ærligt og frustrerede deler deres oplevelser og udfordring - at kan det være:

• … svært at komme i gang
• … svært at skabe overblik
• … svært at holde koncentrationen
• … en udfordring at holde motivationen
• … svært at filtere unødvendig information fra

Så hvad kan man gøre, når mødet med ens fagstøttelærer først er på mandag, når studiekammeraterne har travlt, man sidder og arbejder hjemme har problemer med at komme videre og bliver frustreret nu og her?

Et fælles projekt om kognitiv aflastning

Min tilgang med dette forsøg, har ikke været at tvinge en teknologi nedover de studerendes arbejde, men i et samarbejde afdækket hvor og om GenAI værktøjer kan støtte dem i deres personlige studietekniske proces. Det er et fælles projekt, hvor målet er at identificere de udfordringer, der spænder ben for den faglige fordybelse. Ved at spørge ind til, hvor modstanden opstår i hjemmearbejdet, har vi sammen fundet metoder til at aflaste de kognitive processer. Det afsøgende spørgsmål er "hvordan kan jeg bruge AI

Jeg har over et semester talt med 3 studerende om dette emne, og de har efter vores samtaler selvstændigt fulgt op, de har vendt tilbage og vi har evalueret processen og oplevelsen i iterationer. De studerende har benyttet henholdsvis ChatGPT og Google Gemini som værktøjer.

Tre kognitive barrierer - og AI som løftestang

Gennem samtaler har vi isoleret tre specifikke områder, hvor GenAI potentielt fungerer som en effektiv kognitiv aflaster:

Igangsætning (initiering): For studerende med fx ADHD er den største barriere ikke det faglige indhold, men det at komme i gang. Det er som maleren der har frygten for det hvide lærred, og skribenten for det blanke stykke papir - klappen vil simpelthen ikke gå. Her kan GenAI fungere som en katalysator. Ved at bruge teknologien til indledende sparring får den studerende noget konkret at forholde sig til - eller som en studerende udtrykte det: "at få noget at arbejde med". Det kan fjerne den kognitive barriere og hjælpe med at få sat gang i spørgsmål og refleksioner, som gør at man kan begynde at arbejde.

Behovet for overblik: Studerende med ekstra kognitiv belastning grundet deres situation, kan have en tendens til at ville forstå alt fra A til Z førend de går i gang. Det kan gøre det svært at skabe et overblik over en opgave, hvilket ellers er afgørende for at man kan arbejde med den. Her kan GenAI hjælpe med at skabe overblik over selve helheden: Når AI'en giver et indledende overblik eller resumé over en tekst, skabes der en tryghed og en mening, som gør det muligt at fordybe sig i detaljerne bagefter. Det vigtige er, at man ikke føler sig fortabt fra starten af, men kender rammen for sit arbejde.

Kryptiske opgaver: Komplekse eller uklare instrukser kan blive uoverskuelige forhindring, når enkelte detaljer blokerer for forståelsen. Der ses blandt andet hos nogle autister en rigiditet om, at en opgave skal være forstået fuldt ud og 100%, førend de kan tage blot det allerførste skrift i at løse den (herefter kan opgaven så være nem nok, da det hele har været tænkt igennem først, men processen herhen til er... benhård!). Her kan AI indtage rollen som en slags støttelærer eller TA (teaching assistant) på mikroniveau, der hjælper med begrebsafklaring eller omformulerer spørgsmål til en lettere forståelig måde. Det sikrer, at man ikke sidder fast i opgavernes formuleringer, men hjælpes til at forstå detaljen for at bevæge sig videre til den faglige løsning.

Hvad siger erfaringerne?

Jeg ønsker ikke at konkludere entydigt ud fra denne lille dataindsamling. Men, de studerende jeg har arbejdet med, giver udtryk for, at det har haft en positiv effekt for deres selvstændige arbejde i specifikke situationer, at de har kunne benytte GenAI til at komme videre i deres proces. De har brugt det til at komme videre i en skriveproces og ved skriveblokering, at forstå opgaveformuleringer i eksamenssæt benyttet til træning, at få omformuleret spørgsmål og til at få input til proces og skabe overblik og struktur. Det er uklart hvorvidt GenAI har været brugt som en fast partner under det selvstændige arbejde eller primært til at initiere. Det kan givetvis være afhængigt af arbejdets form og den studerendes personlige tilgang og vil kræve yderligere research på området.

Det kan pege på en positiv effekt, at teknologien benyttes i samspil med personlige vejledning. Den personlige vejledning og diskussion i synergi med den selvstændige brug af teknologien har givet et rum, hvor man kan diskutere og reflektere over sin egen brug, og derefter gå tilbage og arbejde videre med nye metoder og muligheder. Et lignende perspektiv ses i en artikel af tidligere kollegaer fra Center for Computing Education Research ved IT Universitetet i København. Her belyses effekten af menneskelig vejledning suppleret med automatiserede værktøjer - og den viser en større effekt end de to ressourcer brugt hver for sig isoleret (se reference nederst).

Dertil giver de studerende udtryk for deres oplevelser om arbejde med GenAI i deres selvstændige arbejde, at:

• det er nemmere at komme i gang med en opgave.
• det er hurtigere at skabe overblik ved fx resuméer og begrebsafklaringer.
• koncentrationen kan påvirkes positivt, da GenAI hjælper med at ”komme hurtigt videre” i stedet for ”at sidde fast”, hvilket dræner energiniveauet.

Det tyder endog på, at der kan skabe en anden form for motivation i det selvstændige arbejde, da de studerende kan få umiddelbar feedback på deres arbejde, og fjerne lidt af oplevelsen af at sidde helt alene med tingene - noget en ""Buddy"En teknik, hvor man arbejder bedre, blot fordi der sidder en anden person i rummet (uden man nødvendigvis samarbejder)." ellers kan kompensere for. (Note: Lignende resultater kan formentligt også ses i studiegrupper. Der er dog fortsat eget arbejde ved siden af disse, og studiegrupper kan tilmed være en social tung byrde for nogle studerende, som man bør være opmærksom på... men det er vist til en anden artikel).

Så, det peger altså på, at teknologien for alvor kan gøre gavn ved at hjælpe til med at holde fokus, komme i gang, komme forbi mental støj og barrierer, så der gives plads til at faglighed fremfor frustration - og specielt i samarbejdet med en fagperson.

Etiske overvejelser omkring AI: Ejerskabet og den personlige stemme

Et afgørende fund i samtalerne er de studerendes stærke etiske bevidsthed: De ønsker ikke at snyde - de ønsker at lære! En bekymring, der er gået igen ved brugen af genAI, er risikoen for at miste deres "personlige stemme" og "faglige identitet" ved at "degradere sit sprog ved brug af AI". De er meget bevidste om, at AI kan hjælpe med struktur, mens de selv skal levere indhold, kontekst, betoning og personlighed. I fag involverende kodning med skriftlig eksamen gav en studerende da også meget logisk udtryk for, at det ikke nyttede at man fik en AI til at løse opgaverne, når man selv er den, der skal kunne svare på det til eksamen.

5 overvejelser til den studerende (og fagstøtten)

Når vi i fællesskab skal finde frem til en personligt tilpasset guide og proces med AI-støtte, kan man vi drage nytte af disse pejlemærker:

• AI som katalysator: Brug teknologien til at overvinde modstanden mod det hvide lærred og få de første linjer ned, så du har noget konkret at arbejde videre med. DU giver kontekst og indhold!
• Struktur og arbejdsplan: Lad AI hjælpe med at bryde komplekse opgaver ned i overskuelige bidder og lave en konkret arbejdsplan, der aflaster dine eksekutive funktioner.
• Overblik før dybde: Brug AI til at skabe overblik, så der skabes ro til den efterfølgende fordybelse.
• Oversæt det kryptiske: Brug AI som undervisningsassistent på mikroniveau til at afkode uklare instruktioner og få forklaret svære begreber i et sprog, der giver mening for dig.
• Bevar din personlige stemme: GenAI kan hjælpe med rammen og forståelsen, men du er selv kilden til den faglige substans og personlighed.

Jeg håber artiklen kan hjælpe som inspiration til studerende og fagstøttelærere, til at afsøge om og hvordan genAI kan benyttes som studieteknik til at reducere den kognitive belastning, som længerevarende selvstændigt arbejde også er. Selvom udgangspunktet her har været i en eksperimenterende tilgang med studerende, der viser et positivt potentiale, så er det også værd at undersøge nærmere i arbejdsliv, i strukturering af arbejdsopgaver, til at skabe overblik og til at komme nemmere igang.

En helt afgørende pointe er, at AI erstatter ikke et arbejde og indsats, men at den kan hjælpe til at gennemføre en proces på en mere hensynsfuld måde. Målet er på den ene side, at man kan finde hjælp til specifikke situationer, men også at der over tid kan opbygges rutiner og forståelse for, hvordan man arbejder og hjælper sig selv bedst muligt.

Husk altid at følge reglerne for brug af AI på dit studie og din arbejdsplads :)

Vil du vide mere om mit arbejde med neurodiversitet? Jeg har samlet de vigtigste artikler og erfaringer om emnet lige her.

Ressourcer:

• Se tallene om stigningen fra 8-15% SPS-modtagere i 2024: Flere får SPS - og universiteterne overtager en del af ordningen fra 2027.
• Rapporten fra 2020, hvor der blandt andet er nuancering af fordelingen på forskellige studier: Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser (rapport, 2020)
• For en forståelse af automatiserede processer (genAI) og kognitiv støtte, kan jeg anbefale artiklen fra mine kompetente og tidligere kollegaer på Center for Computing Education Research, ITU: Feedback on Student Programming Assignments: Teaching Assistants vs Automated Assessment Tool.
• Denne artikel omhandler, hvordan generative AI-processer kan understøtte studerende ved at reducere bl.a. den kognitive belastning og fungere som stilladsering for læringen. Integrating generative AI and load reduction instruction to individualize and optimize students' learning.